fugir, fogir, fuire

LvP

1. v. n.

a. 's'enfuir'

b. 'fuir, éviter'

c. 's'éloigner'

d. 'échapper'

e. 's'épuiser'

f. 'faire des subterfuges'

2. v. a.

a. 'fuir, éviter'

b. 'faire échapper, réfugier, sauver'

c. 'retirer'

d. 'se soustraire à une chose, ne pas la faire'

3. v. réfl.

a. 'fuir, s'enfuir'

b. 'disparaître'

Rn 3:405a; 3:406a [fugir; enfugir ]; Lv 3:612b; 2:498b [fugir; enfugir : Rn enfug‑ à lire en fug‑ ]

FEW 3:836b [ꜰᴜ̆ɢᴇ̆ʀᴇ]. – Sternbeck 37–38.

afugir, enfugir